Skip to main content
Hallgrens Køreskole ikon
Forside / Om mig

Michael Hallgren – kørelærer i Næstved

Jeg har undervist i Næstved siden 2018. Køreskolen er min egen, og det er mig, du møder til både teori og køretimer – fra første aften i lokalet til dagen, du kører til prøve.
Kørelærer Michael Hallgren foran køreskolen på Præstøvej i Næstved
Michael Hallgren bag rattet i skolevognen

Køreskolen her er min egen

Jeg hedder Michael Hallgren og har været kørelærer i mere end 8 år. Hallgrens Køreskole er en enmandsforretning: der er ingen andre lærere, ingen vikarer og ingen kontor mellem dig og mig. Det er mig, der står i teorilokalet på Præstøvej, mig der sidder ved siden af dig i bilen, og mig du ringer til, hvis der er noget.

For dig betyder det, at ingen skal sættes ind i, hvor du er nået til. Jeg ved, hvad vi lavede sidste gang, og hvad vi skal have fat i næste gang.

Sådan underviser jeg

Roligt, og uden at der bliver hævet stemmer. Vi kører i det tempo, du kan følge med i, og der er plads til at spørge om det samme to gange. Går en time skævt, tager vi den igen næste gang – det er sådan, man lærer det.

Jeg siger til, når noget skal strammes op, for det er derfor, du har en kørelærer med i bilen. Men du skal ikke sidde og være nervøs for at lave fejl. Fejlene er hele pointen med at øve sig, mens der sidder en ved siden af dig med sit eget sæt pedaler.

Michael Hallgren underviser i teori på køreskolen i Næstved

Prøven er én dag. Kørekortet skal du bruge resten af livet. Derfor bruger jeg tid på de vaner, du tager med dig herfra: at kigge langt frem, at holde afstand, at træffe beslutningen i tide i stedet for at reagere for sent.

Det er i øvrigt også det, den prøvesagkyndige kigger efter, så de to ting trækker samme vej. Målet er, at du kan sætte dig ind i en bil alene bagefter og selv finde ud af det.

Teorien ligger tirsdag eller torsdag fra 16.30 til 19.00 i lokalet på Præstøvej. Har du brug for mere, er der ekstra teori fra 19.00 til 19.30.

Vi gennemgår stoffet sammen, og du er velkommen til at stoppe mig undervejs. Bliver du forhindret en aften, tager du lektionen med på et senere hold – sig til, så finder vi ud af hvornår.

Du kan forvente, at jeg møder til tiden, siger tingene ligeud og holder styr på, hvad du mangler. Vi beslutter sammen, hvornår du er klar til teoriprøve og køreprøve – jeg sender dig ikke op, før jeg tror på, at du er klar.

Til gengæld forventer jeg, at du møder udhvilet og klar til at køre, og at du melder afbud i god tid, hvis du bliver forhindret. Så kan en anden elev nå at få timen.

Næste hold starter 3. september

Lovpakken samler hele forløbet i én pris og er billigere, end hvis du køber delene hver for sig. Du kan se præcis, hvad der er med, før du tilmelder dig.

Lovpligtig

14.695,-
Værdi 18.185,- (ekskl. gebyr)
  • Teori på køreskolen
  • 17 kørelektioner
  • Manøvrebane inkl. transport
  • Glatbane inkl. transport
  • Mulighed for 3 rentefri rater
Derfor Hallgrens

Derfor vælger eleverne Hallgrens

Tre ting, du kan regne med fra første teoritime til køreprøven.
Kørelærer Michael Hallgren foran køreskolen på Præstøvej i Næstved
Mig, hver gang

Samme kørelærer hele vejen

Jeg kender din lektionsplan, dine vaner bag rattet og hvad du mangler at øve. Du skal ikke starte forfra med en ny lærer undervejs.
Teoriundervisning i lokalet på Præstøvej
Tirsdag eller torsdag

Teori og køretimer i samme takt

Teorien ligger tirsdag eller torsdag på køreskolen, og køretimerne planlægges, så teori og praksis følges ad gennem hele forløbet.
Teorilokalet på køreskolen med plads til holdundervisning
14.695 kr.

Klar pakke uden overraskelser

Du kan se præcis, hvad lovpakken koster, hvad der er med, og hvad en ekstra kørelektion koster, hvis du får brug for en.
Lokation

Køreskole i Næstved og omegn

Køreskolen og teorilokalet ligger på Præstøvej midt i Næstved, og herfra har jeg elever fra hele omegnen.
Køreskolen på Præstøvej 6A i Næstved set fra gaden

Næstved

  • Præstøvej 6A, st. th. 4700 Næstved. Her ligger skolen og teorilokalet.
Næste holdstart 3. september
Fensmark
Karrebæksminde
Mogenstrup
Hyllinge
Faxe Ladeplads
Køge
Vordingborg
Ringsted
Glumsø
Toksværd og Holme Olstrup
Slagelse

Kan du ikke finde din by? Ring på 22 90 61 92, så finder vi en løsning.

Ikke klar til at tilmelde dig endnu?

Få en mail, når næste hold åbner. Ikke andet.
© 2026 Hallgrens Køreskole. Alle rettigheder forbeholdes.
Designet & udviklet af naemt.nu
Secret Link